Sidst opdateret: august 2026
1. Beskrivelse af tjenesten
hjælptilforsikring.dk er en gratis online tjeneste, der hjælper private husstande med at få et personligt forsikringsoverblik — uden selv at skulle sammenligne tilbud, hente flere tilbud fra forskellige selskaber eller holde møder med assurandører.
Brugeren udfylder vores guide (5-15 minutter) og får genereret en PDF. PDF’en videregives til vores samarbejdspartner (et autoriseret forsikringsagentur), som finder det bedste tilbud frem og kontakter brugeren én gang med tilbuddet. Brugeren bestemmer selv om vedkommende takker ja eller nej.
2. Aktørbeskrivelse
- Brugeren er den privatperson, der bruger guiden for at få et forsikringsoverblik.
- hjælptilforsikring.dk stiller guiden og PDF-værktøjet til rådighed og henviser brugeren til samarbejdspartneren.
- Samarbejdspartneren er V-R Gruppen Forsikringsagenturer ApS (CVR 32563082), som indhenter tilbud hos forskellige forsikringsselskaber.
- Forsikringsselskaberne er ikke part i tjenesten — samarbejdspartneren håndterer al kontakt med dem.
3. Aftalens indgåelse
For at gennemføre guiden og få genereret en PDF skal brugeren ved indsendelsen aktivt acceptere disse betingelser og vores persondata- og cookiepolitik. Accept gives ved at sætte flueben i samtykke-feltet ved PDF-genereringen.
Betingelserne er i overensstemmelse med gældende dansk lovgivning.
4. Hvem kan bruge guiden?
Guiden er rettet mod privatpersoner i Danmark med almindelige privatforsikringer. Den er ikke egnet til:
- Erhverv eller virksomheder
- Landejendomme med udbygninger, maskiner eller værktøj
- Specialudstyr eller særligt værdifulde genstande
5. Brugerens vilkår
- Tjenesten er gratis og uforpligtende for brugeren.
- Brugeren er ikke forpligtet til at acceptere det tilbud, der præsenteres.
- Det er brugerens eget ansvar at sikre, at de afgivne oplysninger er korrekte.
- Brugeren accepterer, at samarbejdspartneren kontakter brugeren telefonisk: første gang kort for at bekræfte brugerens valg og indhente yderligere oplysninger, herunder CPR-nummer og samtykke, og senere for at gennemgå de indhentede tilbud.
- Brugeren kan altid bede samarbejdspartneren om at få alle tilbud tilsendt eller stille uddybende spørgsmål.
6. Hvad guiden og rådgivningen er
Den vejledning, vi giver via guiden og vores indhold på sitet, leveres af en uddannet forsikringsformidler med kompetence inden for både privat- og erhvervsforsikringer.
Det er dog vigtigt at vide, at vi ikke er en uvildig formidler: indehaveren af Hjælptilforsikring.dk er tilknyttet V-R Gruppen som franchisetager, og vi har en kommerciel aftale med dem. Vi anbefaler kun V-R Gruppens samarbejdsselskaber. Vi sælger ikke forsikringer direkte, og vi modtager ingen betaling fra dig som bruger eller fra forsikringsselskaberne.
7. Brug af PDF’en
PDF’en er din. Den hentes ned til din egen enhed, når guiden er sendt afsted. Den gemmes typisk i mappen “Overførsler”. Sker det ikke af sig selv, kan du hente den med knappen i kvitteringen. Den sendes ikke til din e-mail, så husk at gemme den et sted, du kan finde den igen. Kan du ikke få fat i den, så skriv til hej@hjaelptilforsikring.dk, så sender vi den. Du må:
- Bruge PDF’en frit til egne formål
- Dele den med din ægtefælle eller samlever
- Gemme den så længe du vil
8. Fortrydelsesret og sletning
Du kan til enhver tid bede om at få dine oplysninger slettet hos os. Skriv til hej@hjaelptilforsikring.dk med navn og tidspunkt for indsendelsen, så sletter vi din PDF og bekræfter sletningen.
PDF’en slettes automatisk efter 18 måneder under alle omstændigheder. Når PDF’en er videregivet til samarbejdspartneren, skal du henvende dig direkte til dem for at få deres kopi slettet.
9. Reklamation
Er der fejl i guiden, eller er du utilfreds med din oplevelse, kan du skrive til hej@hjaelptilforsikring.dk. Klager over selve tilbuddet eller forsikringsdækningen rettes til V-R Gruppen eller det pågældende forsikringsselskab.
10. Persondata
Vores behandling af dine personoplysninger er beskrevet i vores persondata- og cookiepolitik, herunder at PDF’en videregives til V-R Gruppen Forsikringsagenturer ApS.
11. Vores rettigheder og forpligtelser
Vi tilstræber at guiden er korrekt, opdateret og brugervenlig, men kan ikke garantere det. Vi forbeholder os retten til at:
- Ændre indholdet i guiden løbende
- Lukke for adgangen midlertidigt ved fejl eller vedligeholdelse
- Afvise brugere, der misbruger tjenesten
- Ændre samarbejdspartner
- Ændre disse betingelser med varsel
12. Ophavsret
Alt indhold på hjælptilforsikring.dk f.eks. tekst, logo, billeder, guidens layout og PDF-skabelonen tilhører virksomheden Hjælptilforsikring. Det er ikke tilladt at kopiere eller benytte indhold eller funktionalitet kommercielt uden skriftlig accept.
13. Ansvarsfraskrivelse
hjælptilforsikring.dk er et henvisningsværktøj. Vi er ikke part i aftaler mellem brugeren og samarbejdspartneren eller forsikringsselskabet. Vi kan ikke drages til ansvar for:
- Eventuelle økonomiske tab som følge af forkerte eller utilstrækkelige forsikringer
- Uenigheder mellem dig og samarbejdspartneren eller forsikringsselskabet
- Driftsforstyrrelser, datatab eller midlertidig utilgængelighed
- Indhold på eksterne websites, vi linker til
Vi er heller ikke erstatningspligtige ved force majeure, IT-nedbrud, hacking, strømsvigt, naturkatastrofer eller andre forhold uden for vores kontrol.
14. Lovvalg og værneting
Disse betingelser er underlagt dansk ret og GDPR. Uenigheder afgøres ved danske domstole.
15. Kontakt
Hjælptilforsikring.dk
Peter Holm
Lundtoftevej 61, 5700 Svendborg
E-mail: hej@hjaelptilforsikring.dk
CVR: 36301627